Langenæs bageriet

Et vigtigt fokusområde

Rikke Angel er HR- og Administrationschef hos Langenæs Bageriet, en af de mest kendte bager- og konditorforretninger i Aarhus, som er gået helt nye veje med drive-in-salg, café og ny teknik i bageriet.

Det siger sig selv, at rengøringen er et meget vigtigt fokusområde både med hensyn til hygiejne, og ansatte og kunders oplevelse af hverdagen i virksomheden. Og Rikke Angel oplever Cklar Service som en ekstremt serviceminded og fleksibel samarbejdspartner.

Service og fleksibilitet

”Vi er rigtig glade for samarbejdet, og det gælder både kvaliteten af rengøringen og kommunikationen med firmaet”, siger Rikke Angel. I et så stort hus som Langenæs Bageriet kan det ikke undgås, at der ind imellem kan være noget, der skal rettes op på med rengøringen. Det er derfor en stor fordel i samarbejdet, at Cklar Service altid reagerer hurtigt på en henvendelse og retter op på manglerne med det samme.

”Cliff er altid positiv, og vi snakker altid sammen i en god tone. Det kan også være, at vi næste gang de kommer, gerne vil have gjort ekstra rent et sted, hvis vi for eksempel skal have en rundvisning i huset. Så bytter de rundt på nogle opgaver, og får det ordnet. De er meget fleksible, og det sætter vi pris på”, fortæller Rikke Angel.